Herunder kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du har oplevet en skade i forbindelse med køb af en vare hos os eller en oplevelse i en af vores butikker.
Følgeskader
En følgeskade kan eksempelvis være, hvis fragtmanden ved levering rammer og skader din postkasse, eller hvis din defekte støvsuger ridser dit gulv.
Har du oplevet en skade som følge af levering/brug af en vare fra os, bedes du kontakte os hurtigst muligt med billeder af skaden samt en forklaring af, hvordan den er opstået, så vi kan undersøge sagen. Er varen købt i din lokale butik, bedes du henvende dig der.
Personskader
En personskade kan eksempelvis opstå, hvis en sten i et brød knækker din tand, eller hvis du på anden vis kommer til skade som følge af levering/brug af en vare fra os eller ved et uheld ude i en af vores butikker.
Hvis du oplever en personskade, bedes du kontakte vores support hurtigst muligt med billeder af skaden samt en forklaring af, hvordan den er opstået, så vi kan undersøge sagen. Har du oplevet en skade på din person ude i en af vores butikker, skal du melde skaden direkte til butikken.
Fødevarereklamationer
Hvis du er kommet hjem med en fødevare fra en af vores butikker, der ikke lever op til vores meget høje kvalitetskrav, er du velkommen til at medbringe varen og din kvittering og henvende dig i kundeservice ude i butikken. Her vil personalet i samarbejde med dig finde en løsning.
Du kan også kontakte vores support, som skal bruge LOT-/batchnummer og mindst holdbarhedsdato for at kunne undersøge sagen.
Kontakt kundeservice
Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte os ved at klikke på de blå knapper under denne artikel. Vi anbefaler, at du chatter med os, da du på denne måde hurtigst kommer i kontakt med os.